Bertel Haarder
(Bertel Geismar Haarder)
|
Mere info (fra Wikipedia):
Bertel Geismar Haarder (født 7. september 1944 i Rønshoved) er en dansk politiker og folketingsmedlem fra partiet Venstre. Han har været minister i flere regeringer. Fra 28. juni 2015 er han kultur- og kirkeminister.
Haarder havde i 2011 20 års jubilæum som minister, heraf mere end 15 år som undervisningsminister. Dermed er han den, som har siddet næstlængst som minister siden systemskiftet i 1901.
Baggrund
Bertel Haarder er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord og søn af højskoleforstander Hans Haarder og Agnete Haarder, født Geismar.
Han blev undervist hjemme indtil 7. klasse.
Efter at være blevet student fra Sønderborg Statsskole i 1964 fik Haarder legatstudier i USA 1964-1965.
Han blev kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet 1970 med speciale i Grundtvigs frihedssyn.
Bertel Haarder var lærer ved Askov Højskole fra 1968 til 1973, timelærer ved Haderslev Statsseminarium fra 1971 til 1973 og endelig seminarieadjunkt ved Ålborg Seminarium fra 1973 til 1975.
Han er gift med lærer Birgitte Haarder, som han har fire børn sammen med.
Politisk karriere
I regering:
- Undervisningsminister 10. sep. 1982 – 10. sep. 1987.
- Undervisnings- og forskningsminister 10. sep. 1987 – 25. jan. 1993.
- Medlem af regeringens koordinationsudvalg 1987 – 1993.
Opstillet og valgt til Folketinget:
- Opstillet i Thistedkredsen 1973 – 1974.
- Opstillet i Sæbykredsen 1974 – 1975.
- Folketingsmedlem for Nordjyllands Amtskreds 9. jan. 1975 – 14. feb. 1977.
- Opstillet i Gladsaxekredsen 1975 – 1977.
- Opstillet i Lyngbykredsen 1977 – 1999.
- Folketingsmedlem for Københavns Amtskreds 15. feb. 1977 – 30. sep. 1999.
- Opstillet i Kalundborgkredsen 2002 – 2006.
- Folketingsmedlem for Vestsjællands Amtskreds 8. feb. 2005 – 23. november 2007.
- Opstillet i Taastrupkredsen 2007-2010
- Folketingsmedlem for Københavns Omegns Storkreds 23. november 2007 -
- Opstillet i Grevekredsen 2010-
I Europa-Parlamentet
- Medlem af Europa-Parlamentet 1994 – 2001.
- Næstformand i Europa-Parlamentet 1997 – 1999.
- Formand for Venstres parlamentsgruppe og Venstres Europaudvalg 1997 – 2001.
- Næstformand og udenrigsordfører for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i Europa-Parlamentet 1999 – 2001.
Atter dansk minister
]]
Efter Folketingsvalget 2001 den 20. november 2001 kunne Haarders partifælle Anders Fogh Rasmussen danne regering den 27. november.
I denne regering blev Haarder minister for flygtninge, indvandrere og integration, en post han holdt frem til 18. februar 2005.
- Minister uden portefølje (europaminister) 27. nov. 2001 – 2002.
- Minister for udviklingsbistand 2004 – 18. feb. 2005.
Den 18. februar 2005 blev han udnævnt til undervisnings- og kirkeminister.
Som nyudnævnt kirkeminister oplevede Haarder kontroversen med præsten i Taarbæk, Thorkild Grosbøl, der erklærede at han ikke troede på Gud.
Haarder undlod at engagere sig i sagen og overlod det til kirken at løse den.
Han har senere forklaret at han anså rollen som kirkeminister som en slags "pedel" frem for en "chef" for kirken, og kritiserede da den senere kirkeminister Manu Sareen for indblanding i kirkens forhold i forbindelse med en lignende sag omkring Mejdal Kirke.
- Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde 23. nov. 2007 – 23. februar 2010.
Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten den 5. april 2009 efter Anders Fogh Rasmussen, fortsatte Haarder som undervisningsminister.
Den 23. februar 2010 foretog Løkke Rasmussen dog en større ministerrokade der betød at Haarder blev Indenrigs- og sundhedsminister.
2012. Til venstre i billedet ses Uffe Elbæk.]]
Mens han var indenrigsminister i 2010 besøgte han Almedalsugen på Gotland og inspireret af dette tog han initiativ til det danske Folkemøde, der første gang blev afholdt i juni 2011.
Ved arrangementen ønskede han at tematisere mediernes personfokus som han anså som sladderhistorier hvor politikere som privatpersoner urimeligt blev hængt ud. Han gav som eksempel sagerne omkring Helle Thorning-Schmidt, Henriette Kjær og Lene Espersen.
Haarders idé udviklede sig hurtigt til en succes: I 2012 havde Folkemødet 27.000 gæster de tre første dage.
Som sundhedsminister bragte Haarder sig frem til ufrivillig opmærksomhed i december 2010.
I et mislykket og opsigtsvækkende interview havde journalisten Kristian Sloth interviewet Haarder i DR Byen om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fedme- og rygoperationer.
Interviewet løb af sporet med Haarder der skældte journalisten ud og forlod interviewet i vrede.
DR valgte derefter at offentliggøre optagelsen på deres hjemmeside.
Blandt flere eder og forbandelser som Haarder sendte mod journalisten var også udtrykket "pis mig i øret" som Ulf Pilgaard og revyforfatteren Carl-Erik Sørensen kunne udnytte i en satirisk sketch i sommerens Cirkusrevy.
I opposition
Haarder mistede sin ministerpost da hans blok tabte Folketingsvalget 2011 den 15. september.
I Sjællands Storkreds havde han modtaget 11.303 personlige stemmer.
Haarder overtog Henrik Dam Kristensens post som præsident i Nordisk Råd.
Den 30. september 2011 blev han medlem af Folketingets Præsidium,
og Haarder sidder dermed også med i Udvalget for Forretningsordenen.
Derudover var har medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget og Kirkeudvalget.
I april 2014 førte Haarder an blandt en gruppe af toppolitikere i et forslag om at reducere antallet af medlemmer af Folketinget. Han mente at en reduktion på 30 til 149 medlemmer var rimelig. Som grund gav han at der var mindre for folketingspolitikere at lave eftersom lovgivningsopgaver var overtaget af EU, samt at kommunalt og institutionelt selvstyre også betød mindre lovgivningsarbejde i Folketinget. Han angav at Folketingets indflydelse var faldet med omkring 30 procent.
Ved Folketingsvalget 2015 var han på valg i Sjællands Storkreds.
Udgivelser og andre tekster
Forfatter af talrige kronikker og følgende samfundskritiske bøger. Blandt andet:
- Statskollektivisme og Spildproduktion, 1973.
- Institutionernes Tyranni, 1974.
- Den organiserede arbejdsløshed, 1975.
- Danskerne år 2002, 1977.
- Midt i en klynketid, 1980.
Medforfatter af:
- Venstres principprogram 1979.
- Kampen om gymnasiet, 1982.
- Ny-liberalismen – og dens rødder, 1982.
- Mulighedernes samfund, 1985.
Har senest udgivet:
- Grænser for Politik, 1990.
- Slip Friheden Løs, 1990.
- Lille land, hvad nu?, 1994.
- Den bløde kynisme, 1997.
Ophavsmand til Venstres EU-program 2001, jf. VK-regeringens EU-politik.
Fra tid til anden digter Bertel Harder. I 2013 skrev han i samarbejde med Bent Fabricius-Bjerre en salme.
Tillidsposter og ordner
- Dirigent for Studenterrådet ved Aarhus Universitet i Århus 1968.
- Formand for Venstres Studenter i Århus 1966 – 1967.
- Formand for Ribe Amts Venstre 1972 – 1973.
- Medlem af Venstres hovedbestyrelse 1972 – nu.
- Formand for Venstres ungdomsudvalg 1972 – 1975.
- Næstformand for Venstres folketingsgruppe 1978 – 1982.
- Medlem af Radiorådet 1978 – 1982.
- Formand for Folketingets Forskningsudvalg 1977 – 1982.
- Næstformand for Folketingets Finansudvalg 1978 – 1982.
- Formand for Venstres Europaudvalg 1997 – 2001.
Bertel Haarder er Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.
Personligt liv
I 2005 vandt Haarder i Hvem vil være millionær på TV2, hvor han gav sin del af pengene til handicap-organisationen Marjatta. Desuden har han rappet til "Grand Danois" – et awardshow sendt af DR1. Han er også kroketspiller med hjemmebane på Ølgod Kroketklub (Danmarksmestre 1987-1993),og vandt i 2003 og 2004 turneringen John Players Invitational på DTU.
Noter og referencer
Eksterne henvisninger
- Folketingets hjemmeside.
- Profil af Bertel Haarder på Undervisningsministeriets hjemmeside.
- Hjemmesiden for de nordiske landes officielle samarbejde.
Ovenstående information stammer fra artiklen "Bertel Haarder" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.