Forside Alfabetisk oversigt Årsoversigter Mere information

Anders Fogh Rasmussen

202315.478,00 kr.(2137)
20225.477,00 kr.(4642)
20215.412,00 kr.(6374)
20205.306,00 kr.(6534)
20195.202,00 kr.(6557)
20185.100,00 kr.(6691)
20173.907,20 kr.(5857)
20164.455,00 kr.(5386)
20154.964,00 kr.(5005)
20145.800,00 kr.(4501)
20136.169,64 kr.(4296)
20126.455,34 kr.(4097)
20116.827,38 kr.(3912)
20107.331,68 kr.(3695)
20097.650,85 kr.(3502)
20087.773,20 kr.(3423)
20077.757,93 kr.(3324)
20067.435,10 kr.(3366)
20057.450,75 kr.(3327)
20047.273,95 kr.(3280)
20035.949,74 kr.(3630)
20026.998,78 kr.(3669)
20015.734,57 kr.(4067)
20004.004,00 kr.(4939)
19993.825,28 kr.(4929)
19983.815,98 kr.(4668)
19974.765,00 kr.(4179)
19965.249,00 kr.(3884)
19955.655,00 kr.(3752)
19944.618,00 kr.(4044)
19932.303,00 kr.(5774)
19922.847,00 kr.(4983)
Bibliotekspenge over tid

Mere info (fra Wikipedia):

Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953) er en dansk politiker, der fra 1. august 2009 til 30. september 2014 var NATO's generalsekretær.

Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 17. maj 2009 og var fra 27. november 2001 til 5. april 2009 Danmarks statsminister. Han var den længst siddende statsminister fra Venstre og den eneste, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder.

Anders Fogh Rasmussen er Storkors af Dannebrogordenen, har modtaget Fortjenstmedaljen i guld og er placeret i rangfølgens 2. klasse nr. 1. Som statsminister var han placeret i 1. klasse nr. 4.

Anders Fogh Rasmussen blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt "Røde Anders", fordi han blev anset for at være venstreorienteret og gå ind for økonomisk demokrati. Øgenavnet kastede han dog af sig, da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993). De politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen er gået mod midten.

Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009 og indtog dermed en stilling, der er den højeste opnået af en dansk politiker.

Baggrund

Anders Fogh Rasmussen er søn af gårdejer Knud Rasmussen og hustru Martha Rasmussen, født Fogh. Han er født i Ginnerup Sogn på Djursland og opvokset i landsbyen Hvidding ved Hammershøj mellem Randers og Viborg.
Han blev sproglig-samfundsfaglig student fra Viborg Katedralskole i 1972 og cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1978.

Anders Fogh Rasmussen er gift med pædagog Anne-Mette Rasmussen. Sammen har de tre børn. Den ældste, Henrik Fogh Rasmussen, har markeret sig som samfundsdebattør, blandt andet med bogen Amerikanske Tilstande. Familien boede en overgang i Skals, den ikke store landsby, der også talte tidligere landbrugsminister Bjørn Westh og tidligere fiskeriminister Henning Grove.
Parret er bosiddende i Bruxelles.

Han var konsulent i Håndværksrådet (1978-1987).

Politiske karriere

Ministerhverv

Tillidshverv

Andre poster

Anders Fogh Rasmussen deltager i Bilderberggruppen, en eksklusiv gruppe der af globaliseringskritikkere bliver kaldt for en hemmelig ’verdensregering’. Ingeborg Philipsen, Københavns Universitet, som har studeret Bilderbergfænomenet, oplyser, at Bilderberggruppen diskuterer bag lukkede døre, absolut intet kommer ud til offentligheden. Formålet med møderne er i følge Anders Eldrup, konferencens danske koordinator, citat:

Stab

Departementschefer

Særlige rådgivere (spindoktorer)

Personlig sekretær

Forhold til pressen

Anders Fogh er af oppositionen i Folketinget og dagspressen blevet kritiseret for sin tilgang til medierne og brugen af spindoktorer i forsøg på styring af informationer i medierne. Antallet af særlige rådgivere blev under Foghs regeringsperiode fordoblet i forhold til antallet under den tidligere regering. Anders Fogh og hans 18 ministre havde ansat 52 særlige rådgivere og pressefolk. Årligt brugte regeringen Fogh omkring 32 mio. kr. på at informere borgerne og sælge sin politik via medierne.

I forbindelse med dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig på DR om udlevering af krigsfanger fra Afghanistan til USA anklagede Anders Fogh DR for ikke at være uvildige i deres dækning og hævdede, at DR burde iværksætte en intern undersøgelse af, hvorledes de fremsatte påstande var fremkommet, ligesom også Forsvarsministeriet og en række artikler i Nyhedsavisen kritiserede filmen. DR afviste at indlede en intern undersøgelse, men i stedet undersøgte fagbladet Journalisten i samarbejde med Center for Journalistik ved Syddansk Universitet en undersøgelse, der konkluderede, at filmens påstande var journalistik holdbare..

Anders Fogh kom under kritik, da han i et interview i forbindelse med Muhammedkrisen udtalte til den arabiske TV-station Al-Arabiya, at han ikke selv ville have publiceret Muhammedtegningerne. Og at udtalelsen kunne ses som en camoufleret undskyldning til den muslimske verden.

Anders Fogh afviste 670 forespørgsler fra journalist Bo Elkjær, Ekstra Bladet, om et interview vedrørende Irak-krigen. I juni 2007 opfordrede Ombudsmanden Anders Fogh til enten at acceptere at lade sig interviewe af Elkjær eller at give en saglig og konkret begrundelse for ikke at gøre det Fogh fastholdt sin afvisning og vakte opsigt, da det er uhyre sjældent, at myndigheder eller myndighedspersoner sidder en ombudsmandsindstilling overhørig. Bo Elkjær fik senere sit interview.

Økonomisk politik

Anders Fogh Rasmussens eftermæle med hensyn til den økonomiske politik har været lidt blakket. I et rundspørge blandt en række økonomer i Politiken i 2010 blev Anders Fogh Rasmussens regering udråbt til at føre den næstdårligste økonomiske politik af alle regeringer siden 1970'erne, kun undergået af Anker Jørgensens regeringer. Økonomiprofessor Nina Smith talte ved den lejlighed om 10 års spildt økonomisk politik med henvisning til manglende reformer og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, som forværrede boligboblen.

Tidligere overvismand, professor Niels Kærgård har senere direkte sammenlignet Anders Fogh Rasmussens politik med tidligere statsminister Anker Jørgensens: "... Da Fogh Rasmussen i 2009 trådte tilbage, var økonomien på vej ud i den mest omfattende finansielle krise siden 1930erne, og arbejdsløsheden steg med uhørt hast. Men det var ikke det værste, for der var trods alt en generel international krise (i øvrigt ligesom Anker Jørgensens problemer i høj grad skyldtes oliekriserne). Det værste var de langsigtede strukturelle problemer. Alle beregninger viser, at der i Fogh Rasmussens periode ikke blev gennemført reformer, der forberedte Danmark på de langsigtede problemer, der var på vej som følge af en stigende ældrebyrde, Nordsøoliens udtømning og en manglende dansk konkurrenceevne."

Han fortsætter: "Årsagerne til, at de to statsministres regeringer kom så galt af sted, var i øvrigt meget parallelle. Begge stod over for nogle problemer, som krævede et opgør med etablerede, populære synspunkter, der var uforenelige med de økonomiske realiteter ... For Fogh Rasmussen var problemet, at skattestoppet blev den dominerende hovedmålsætning uden at man var villig til at erkende, at et skattestop (herunder for nogle skatters vedkommende et stop i nominel værdi) var uforenelig med en fortsat opretholdelse af et velfærds-niveau med bl.a. stigende overførselsindkomster. Der blev ikke lavet tilstrækkeligt med reformer under højkonjunkturen."

Udenrigspolitik

EU-østudvidelsen 2004

Under det danske EU-formandskab i 2004 blev EU udvidet med en række nationer i Øst- og Centraleuropa. Forhandlingerne blev ledet af Anders Fogh Rasmussen.

Deltagelse i krige

Under Anders Fogh Rasmussens ledelse deltog Danmark i især 2 omdiskuterede krige. Den ene var krigen i Afghanistan med dansk deltagelse fra 2002 til 2013 og den anden Irakkrigen med dansk deltagelse fra 2003 til 2007.

Beslutningen om at følge USA i krigen i Afghanistan blev godkendt af et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Begrundelsen var at forebygge terrorisme, herunder stække det fundamentalistiske taliban samt fjerne træningslejre drevet af al-Qaeda. Krigen var således en reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001.

Krigen udviklede sig til en langstrakt guerillakrig, og taliban har gennemført adskillige selvmordsangreb på både soldater og civile. Samtidig har de allierede har haft flere eksempler på fejlbombninger af civile. Dette har været medvirkende til stigende kritik og folkelig modstand mod krigen.

Krigen i Irak brød med en lang tradition om enighed i Folketinget ved dansk deltagelse i krig. Beslutningen blev truffet med støtte fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, mens de øvrige partier stemte imod. Begrundelse for at deltage i krigen var, at Irak ikke havde overholdt kravene i rådets resolution 1441 fra 2002 om at samarbejde med FN's våbeninspektører i landet for at fjerne masseødelæggelsesvåben og dermed udgjorde en trussel mod verdensfreden.

Den folkelige modstand mod krigen voksede i takt med at der kom nyheder om danske tab og mange sårede og døde civile som følge af krig, fejlangreb og selvmordsbombere. Samtidig blev motiverne for deltagelsen i krigen blev i stigende grad betvivlet og der blev ikke fundet beviser for masseødelæggelsesvåben i Irak.

En gruppe borgere anlagde sag med påstand om at den danske deltagelse var i strid med Grundloven. Dette blev i 2010 afvist af højesteret.

Spekulationer om internationale topposter

I 2006 skrev Berlingske, at Lars Løkke Rasmussen primo 2004 var kørt i stilling til at overtage statsministerposten, så Anders Fogh kunne blive formand for EU-Kommissionen, der skulle nybesættes medio 2004.Fogh har kun outsider-chance for EU-post – Politiko | www.b.dkBerlingske Tidende 5. marts 2008, hentet 14.08.12 Når Fogh ikke fik posten, gik spekulationerne på, at det skyldtes Danmarks EU-forbehold; en spekulation som Frankrigs daværende premierminister François Fillon dog afviste.

I 2008 blev Anders Fogh Rasmussen igen nævnt i medierne som mulig kandidat til posten som den første formand for Det Europæiske Råd. Ud over de danske EU-forbehold vurderedes hans muligheder ved den lejlighed dog også at være svækket af forholdet til den muslimske verden efter Muhammed-tegningerne. Berlingskes korrespondent Ole Bang Nielsen formulerede det på denne måde: "Det er svært for EU at være repræsenteret på den internationale scene af en politiker, der er erklæret "persona non grata" af hovedparten af de muslimske lande."

Generalsekretær for NATO

Den første spekulation om Anders Foghs kandidatur som NATO's generalsekretær kom frem, da Financial Times den 12. februar 2009 udråbte den danske statsminister som mulig kandidat til topposten i NATO. Få dage efter blev spekulationen forstærket, da den politiske kommentator Hans Engell den 13. februar udtalte, at Anders Fogh inden en måned ville blive udnævnt til generalsekretær for NATO. Snart fik Anders Foghs kandidatur opbakning fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien, og da USA den 21. marts meddelte, at de også ville støtte Fogh, så udnævnelsen ud til at være på plads. Men da alle lande i NATO skal være enig om, hvem der skal have posten som generalsekretær, og dermed havde veto, viste der sig at være et problem. Gentagne gange udtalte toprådgivere for Tyrkiets regeringsparti, at Tyrkiet ikke ville acceptere Anders Fogh, angiveligt på grund af hans lave popularitet i den muslimske verden efter Muhammed-krisen. En anden begrundelse for den tyrkiske modstand var, at den kurdiske tv-station Roj, der ifølge Tyrkiet er talerør for terrororganisationen PKK, havde haft mulighed for at sende fra København, selvom Tyrkiet siden 2005 har krævet tv-stationen lukket.Tyrkiet opgiver modstand mod Fogh, hentet 14.08.12 Spekulationerne om Tyrkiets modstand blev dog afvist, da Tyrkiets præsident Abdullah Gül ved et pressemøde den 27. marts udtalte: "Vi er ikke imod nogen personer, heller ikke Rasmussen, hvis han bliver kandidat". Dermed mente mange analytikere, at vejen var ved at være banet for Anders Fogh, som i øvrigt havde afvist sit kandidatur gentagne gange.. Den 2. april 2009 erklærede Fogh sit kandidatur til generalsekretærposten i NATO. To dage senere, den 4. april 2009, blev Fogh generalsekretær for NATO., og dagen efter udnævnelsen trådte Fogh Rasmussen tilbage som dansk statsminister. Den 1. oktober 2014 vil Fogh blive afløst af Jens Stoltenberg som NATOs generalsekretær.

Priser

Anders Fogh Rasmussen er kåret til årets laks i 2004 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sine udtalelser som privatperson om, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive gift i kirken.

Ordener

Bibliografi

Bidrag til bøgerne

Skrevet om Anders Fogh Rasmussen

Noter

Se også

Eksterne henvisninger

Ovenstående information stammer fra artiklen "Anders Fogh Rasmussen" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.