Forside Alfabetisk oversigt Årsoversigter Mere information

Yahya Hassan

2020121.722,21 kr.(274)
2019101.643,00 kr.(339)
2018104.788,88 kr.(316)
2017118.128,54 kr.(289)
2016115.041,00 kr.(298)
2015109.051,00 kr.(316)
201476.860,00 kr.(460)
Bibliotekspenge over tid

Mere info (fra Wikipedia):

Yahya Hassan (født 19. maj 1995 i Aarhus) er en dansk digter med palæstinensisk baggrund og tidligere politiker for Nationalpartiet. Hans digtsamling Yahya Hassan er med et oplag på mere end 120.000 eksemplarer den bedst sælgende debutdigtsamling i Danmark.Rekord: Yahya Hassan runder de 100.000 - Politiken.dk

Opvækst og uddannelse

Efter en belastet opvækst i en såkaldt ghetto i Aarhus V med vold, svigt og kriminalitet begyndte Hassan at skrive digte.

På et ophold på institutionen Solhaven i Farsø, hvor han var anbragt, overraskede hans skriftlige arbejde en af lærerne.
Mødet med læreren har tilsyneladende inspireret Hassans digt KONTAKTPERSON, hvor det hedder at "DET STARTEDE MED ET KYS (...) FØRST BLEV HUN FYRET SÅ BLEV HUN SKILT".
Mødet i Solhaven fik et yderligere aspekt da den debuterende 40-årige forfatter Louise Østergaard i januar 2014 udgav romanen 'ORD', der blev betegnet som "en mærkelig blanding af selvbiografi, fiktion, nøgleroman og autofiktion." I et interview bekræftede hun, at hun havde været kæreste med Hassan. I romanen, hvor personerne omtales med "jeg" og "du", indleder en 38-årige lærerinde og 16-årige danskpalæstinensisk elev en passioneret og problematisk kærlighedsaffære.

Hassan begyndte at skrive koncentreret og tog på forfatterhøjskole.
Han har gået på Vallekilde Højskole i 2013, og fra samme år går han på Forfatterskolen i København.

Blandt sin inspiration har Hassan nævnt Dostojevskij, Michael Strunge og især Karl Ove Knausgårds selvbiografiske bøger.

Tidlig optræden som digter

I februar 2013 optrådte Yahya Hassan på litteraturfestivalen Litt Talk på Vallekilde Højskole, og hans digtoplæsninger blev bragt i en DR-reportage.
Søren Marcussens videoportræt om ham fra en serie om 12 unge mænd med anden etnisk baggrund blev udgivet på YouTube i februar 2013.

Den 8. juni 2013 optrådte Yahya Hassan på Aarhus Teater med egne digte i samspil med Søren Marcussen, leder af teatret Opgang2, og kunstneren Hans Krull, som malede indholdet af det, han hørte. I september 2013 optrådte Hassan på Vild med ORD, hvor også Dorthe Nors og Lone Hørslev deltog under Århus Festugen. DR skrev, at han reciterede "insisterende, påkaldende og med stor sproglig sikkerhed".

Digtsamlingen Yahya Hassan

Den 17. oktober 2013 udgav Gyldendal Yahya Hassan digtsamling med titlen Yahya Hassan.
Et par uger før udgivelsen bragte Politiken et større interview med Hassan af Tarek Omar den 5. oktober 2013 med overskriften Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation. Denne artikel skabte enorm opmærksomhed og debat, dels litterært og dels politisk og kulturelt om integration. Yahya Hassan blev derefter interviewet i DR2 Deadline.
Han optrådte også i Aftenshowet og på TV 2/Østjylland.
Ståhejen nåede i november også frem til en amerikansk blog under The Wall Street Journal.

I medierne udtalte Hassan sig kritisk om dele af sin kulturbaggrund. Han beskyldte forældregenerationen for at klynge sig til Koranen, mens de begik socialt bedrageri, tævede deres børn og forhindrede børnene i at blive integreret i det danske samfund.

Digtene beskriver en opvækst med vold, svigt og kriminalitet. Digtsamlingen udtrykker blandt andet et opgør med forældrene og religionen islam.

Udgivelse

Debutdigtsamlingen Yahya Hassan havde et første oplag på 800 eksemplarer i år 2013, hvilket hurtigt blev udsolgt, hvorefter forlaget Gyldendal øgede oplaget i flere omgange: I oktober til 11.000,
i november til 42.000,
i slutningen af november til 57.000, i starten af december lå antallet af eksemplarer på 93.000, og fredag den 13. december 2013, kunne forlaget Gyldendal oplyse, at digtsamlingen havde rundet 100.000 eksemplarer.Yahya Hassans digte slår salgsrekord fra 1977 - Kultur | www.b.dk Opmærksomheden omkring debutdigtsamlingen var så stor, at man skal tilbage til Vita Andersens Tryghedsnarkomaner fra 1977 for at finde en digterdebut med ligeså stor gennemslagskraft.

Digtsamlingen blev solgt til udgivelse i Holland, Italien, Norge, Sverige, Island, Spanien, Finland, Brasilien og Tyskland og forlaget forsøger også at få digtsamlingen ud i flere andre lande. Al og Kuku Agami blev engageret til at stå for en engelsk oversættelse.

Recitering

Med udgivelsen af digtsamlingen begyndte Yahya Hassan at recitere digtene offentligt.
Hans recitering var i en egenartet særpræget deklamatorisk stil.
"Han synger sine digte rytmisk som en vantro muezzin" skrev en tysker.
"...singt er seine Gedichte rhythmisch wie ein ungläubiger Muezzin seiner eigenen Prophetie".

Disse digtoplæsning blev et tilløbsstykke og man kunne læse om udsolgte arrangementer.
Et arrangement organiseret af Aarhus Kommunes Biblioteker i december 2013 blev udsolgt på bare to minutter.

Både Andreas Bo og Ulf Pilgaard kunne udnytte den særprægede reciteringsstil i parodier over Yahya Hassan.

Anmeldelser

Litteraturanmelderne var gennemgående positive. De mente blandt andet, at sproget var nyskabende og indholdet socialrealistisk og kraftfuldt.
Anmelder Louise Rosengreen fra Dagbladet Information beskrev digtene som narrativ og mundret autofiktion.
Andre anmeldere beskrev, at bogen var et unikt eller chokerende indblik i et nutidigt miljø, skrevet på en motor af vrede og fremmedgjorthed, med afdæmpet internaliserende smerte, eller nøgternt og illusionsløst.
Tyske Die Zeit kaldte samlingen en lyrisk dannelsesroman.
I en kommentar til sproget anså en anmelder digtsamlingen for det første betydelige værk på såkaldt perkerdansk.
Lars Bukdahl bemærkede en "anti-metaforicitet" i digtene og karakteriserede dem som værende "direkte telegramgatigt konkret akut - vil ske og SKER i hårde, klare, stakåndede glimt".
Allerede i sommeren 2013 før udgivelsen af digtsamlingen hørte Bukdahl oplæsningen af digtet SKUFFELSEN og karakteriserede da det med "dette var glasklar, hårdtbrændt patos, som virkede, som ved sin sikre, frygtløst drastiske fyndighed overbeviste".

En del af anmelderne har gjort sig overvejelser om, hvad debuten kunne betyde for den offentlige debat, selv om de generelt erkender, at bogen ikke er politisk. Dagbladet Politiken kaldte Hassan for "indvandrerdigter", selv om han er født i Danmark. Hassan har derefter udtalt, at han ikke ytrer sig som debattør i integrationsdebatten, men som digter.

Muslimske reaktioner

Fra nogle muslimers side var der skepsis eller vrede over, at Hassan kritiserede sine forældre, indvandrermiljøet og islam.

En af de mere særprægede hændelser skete under Cirkusrevyen 2014, hvor Ulf Pilgaard parodierede Yahya Hassan. Da Pilgaard blev introduceret på scenen med "her kommer Danmarks nye nationaldigter Yahya Hassen" hørte nogle unge mænd "af anden etnisk herkomst end dansk" dette og brød ind i Cirkusrevyens telt. Fra foran scene begyndte de utilfredse mænd at råbe mod Pilgaard, øjensynligt ukvemsord på arabisk.

Overfald

Han modtog flere dødstrusler, og ifølge Danmarks Radio overvejede politiet hans sikkerhed.

Et af de alvorlige udfald mod Hassan skete den 18. november 2013 da han blev udsat for et voldeligt overfald på Hovedbanegården. Her blev han om aftenen overfaldet i forhallen ud mod banegårdspladsen, af den terrordømte og nu prøveløsladte Isaac Meyer – Hassan fik tildelt 5-8 slag i ansigtet og på kroppen, mens Meyer råbte, at han var "vantro og skulle dø". Dagen efter blev Meyer fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret, hvor han erkendte at have overfaldet Hassan. Han blev varetægtsfængslet i 13 dage – sigtet efter straffelovens paragraf 244,
hvor der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Den 9. december 2013 idømte Københavns Byret den 24-årige Isaac Meyer fem måneders fængsel for overfaldet på Yahya Hassan. I denne forbindelse meddelte Yahya Hassan følgende i retten (citat):

En 15-årig dreng med somalisk baggrund modtog i marts 2014 en 20-dages betinget fængselsdom efter at Retten i Glostrup havde fundet at hans kommentarer på Facebook var en trussel mod digterens liv.

I Retten i Aarhus blev Hassan idømt fire måneders betinget fængsel den 9. marts 2015, i en voldssag som han efterfølgende valgte at anke. Han blev senere frifundet ved Vestre Landsret.

Digtoplæsning i Vollsmose

Postyret omkring Hassan nåede nye højder den 26. november 2013 da han oplæste sine digte på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose, Odense, for et publikum på 51 journalister foruden 225 personer hvor blandt andet social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) var til stede.
Oprindeligt var arrangementet planlagt til at skulle foregå på Vollsmose Bibliotek, men med baggrund i politiets trusselsvurdering aflyste biblioteket arrangementet.
Få måneder før havde et debatmøde med Ahmed Akkari skabt en alvorlig situation med stenkastende unge, og Akkari der måtte eskorteres væk af sikkerhedsvagter.
Aflysningen mødte kritik fra flere sider og var årsag til flere paragraf-20 spørgsmål i Folketinget til (nu daværende) justitsminister Morten Bødskov.Paragraf-20 spørgsmål:

Grundet trusler på livet var Hassan beskyttet under arrangementet af kampklædte betjente, agenter fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), bombehunde samt flyveforbud.
Chefen for DR Nyheder, udtalte i denne forbindelse, at begivenheden drejer sig om ytringsfrihed og derfor blev arrangementet dækket af Danmark Radio.

Hassans digtoplæsning med den efterfølgende diskussion med publikum blev transmitteret på tv.

Priser

Digtsamlingen skaffede Yahya Hassan en række priser.
Han modtog den 8. november 2013 prisen som 'Årets Debutant' på Bogmessen BogForum.
I samme måned fik digtsamlingen også Hassan nomineret til Montanas Litteraturpris.
Weekendavisen tildelte ham deres 100.000 kroners litteraturpris for 2013 i slutning af januar 2014.
Omtrent samtidig gjorde digtsamlingen ham til en suveræn vinder af Politikens Litteraturpris 2013 på 250.000 kroner.
Derudover var Hassans bog en blandt 10 nominerede til Danmarks Biblioteksforening og Berlingskes Læsernes bogpris 2014.
Han vandt den 26. september 2014 Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, som er Danmarks største af sin slags.

Efter Yahya Hassan

Til en Gaza-demonstration i sommeren 2014 havde Mellemfolkeligt Samvirke blandt andet inviteret Yahya Hassan til at tale.
Af sikkerhedsgrunde blev hans tale aflyst, men han fik lejlighed til at fremføre talen i DR2 Deadline.
I anledningen et-året for udgivelsen af Yahya Hassan interviewede Adam Holm Hassan i DR2 programmet 2. sektion. I programmet kritiserede han dem der havde givet ham mærkatet som islamkritiker og argumenterede for at hans digtning snarere var en samfundskritik.

I december 2014 optrådte han som usædvanlig gæst ved Dansk Folkepartis julefrokost med en recitation med en til lejligheden skreven tekst med blandt andet "Men hvad gør man ikke for et stykke flæskesvær i en flæskesfære".
Hans tilstedeværelse i debatten i 2014 var så stor at Politiken satte ham på tredjepladsen over årets meningsdannere.

Politik

7. april 2015 bekendtgjorde Nationalpartiet i en pressemeddelelse, at Yahya Hassan opstiller som kandidat, i så fald partiet når at blive opstillingsberettiget inden næste folketingsvalg.

Formand Kashif Ahmad udtalte i den forbindelse: ”Vi er glade og stolte over at Yahya har valgt at stille op for os og jeg glæder mig til vores videre samarbejde. Han er et ungt friskt pust til det politiske landskab i Danmark.”

Nationalpartiet nåede ikke at blive opstillingsberretiget men opstillede kandidater som løsgængere i 5 storkredse. Yahya Hassan opstillede således som løsgænger i Østjyllands Storkreds hvor han fik 944 stemmer. Da det krævede over 20.000 stemmer at blive valgt ind i Folketinget, blev Yahya Hassan dermed ikke valgt ind.

9. februar 2016 blev Yahya Hassan ekskluderet fra Nationalpartiet, efter han var blevet anholdt igen. Yahya Hassan var denne gang blevet anholdt for narkokørsel. Han var således medlem af partiet i ca. 10 måneder.

Udgivelser

Referencer

Ovenstående information stammer fra artiklen "Yahya Hassan" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.