Forside Alfabetisk oversigt Årsoversigter Mere information

Thorkild Grosbøll

20192.220,00 kr.(10453)
20182.442,00 kr.(10062)
20142.251,00 kr.(8219)
20132.448,61 kr.(7801)
20122.745,12 kr.(7149)
20112.933,27 kr.(6777)
20103.020,29 kr.(6618)
20092.536,04 kr.(7203)
20082.622,00 kr.(6961)
20072.666,87 kr.(6785)
20062.690,07 kr.(6697)
20052.741,05 kr.(6574)

Mere info (fra Wikipedia):

Thorkild Grosbøll (født 27. februar 1948 i Støvring) er dansk sognepræst. Student 1967 fra Rønde studenterkursus, teologisk kandidatgrad 1975 fra Københavns universitet. Har været sømandspræst i Lissabon og sognepræst ved Davids kirke i København. I juni 1991 blev han sognepræst i Taarbæk i Kongens Lyngby provsti.

I foråret 2003 udgav Thorkild Grosbøll bogen En Sten i Skoen - et essay om civilisation og kristendom (Forlaget ANIS) som ikke affødte mange reaktioner, selvom han skrev, han ikke tror på Gud, måske på grund af bogens fragmentariske opbygning og sprogligt elegante, men vanskeligt tilgængelige indhold. Men den 23. maj 2003 gentog Grosbøll bogens omdrejningspunkt - at han ikke tror på en skabende og opholdende Gud - i et interview i Weekendavisen, og dermed havde han bragt sig i dagspressens søgelys, hvor provokationer bliver formidlet med store overskrifter og letlæseligt ordvalg.

Efter et offentligt ramaskrig indledte biskop i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel den 3. juni 2003 samtaler med præsten om hans tro. Han fritoges samtidig for tjeneste som sognepræst af biskoppen, fordi hun mente, at Grosbøll havde svigtet på fire punkter:

Den 23. juli 2003 fik Thorkild Grosbøll lov til at fortsætte sit job som sognepræst i Taarbæk, men under skærpet tilsyn.

Torsdag den 3. juni 2004 fik Grosbøll besked om, at han senest den 4. juni skulle vælge mellem selv at sige op og komme på ventepenge eller blive suspenderet. Mandag den 7. juni 2004 orienterede menighedsrådsformand i Taarbæk, Lars Heilesen, i Taarbæk Kirke om sagen. Torsdag den 10. juni 2004 fritog biskop Lise-Lotte Rebel med øjeblikkelig virkning Thorkild Grosbøll for tjeneste.

Under hele forløbet støttede menigheden op om Thorkild Grosbøll. Hele sagen var karakteriseret ved en usædvanligt ophedet offentlig debat med mange stærke og uklare udmeldinger fra læserbrevsskribenter, teologer og kirkeligt engagerede. Grosbøll selv bragte ikke debattens temperatur nedad, når han jævnligt stillede op til interview i pressen med udtalelser som "Gud hører fortiden til. Han er faktisk så gammeldags, at det undrer mig, at moderne mennesker overhovedet kan tro, at han eksisterer. Jeg er rigtig grundig træt af al den tomme snak om mirakler og evigt liv." (Ude og Hjemme uge 24 2005) Samtidig var en af linierne i hans mange udtalelser, at biskop og presse misforstod ham, at citater fra hans prædikener var taget ud af deres sammenhæng, og at han mente noget helt andet.

Den 12. juli 2004 besluttede Kirkeministeriet, at sagen skulle afgøres ved en præsteret, og som første del af den proces indledtes en partshøringsprocedure, der blev afsluttet i februar 2005. Den 11. maj 2005 fritog Kirkeministeriet biskop Lise Lotte Rebel for at føre tilsyn med Thorkild Grosbøll og overdrog tilsynet til biskop Jan Lindhardt. Dermed afviste ministeriet foreløbig at lade sagen afgøre ved en præsteret. Biskop Lindhardt tog 20. maj 2005 Grosbøll op til en art konfirmation i vidners nærvær, idet han bad ham besvare trosbekendelsens enkelte led (herunder det første: "Jeg tror på Gud Fader den Almægtige, himlens og jordens skaber ..."). Efter at pastor Grosbøll havde svaret "ja" til dette og påny bekræftet sit præsteløfte med underskrift, kunne han igen fungere i sit embede - dog med pålæg om foreløbig at afholde sig fra at udtale sig til pressen.

Herefter faldt der ro om 'Taarbæk-sagen' og diskussionen om den skabende og opretholdende Gud. Emnet har ikke siden fyldt synderligt i landets kirkeliv eller kulturdebat.

Ovenstående information stammer fra artiklen "Thorkild Grosbøll" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.