Forside Alfabetisk oversigt Årsoversigter Mere information

Klaus Riskær Pedersen

20234.501,00 kr.(7540)
20224.853,87 kr.(6973)
20215.412,00 kr.(5377)
20205.306,00 kr.(5512)
20195.202,00 kr.(5544)
20185.100,00 kr.(5620)
20174.144,65 kr.(5622)
20164.486,00 kr.(5363)
20154.695,00 kr.(5201)
20144.160,00 kr.(5603)
20133.541,12 kr.(6200)
20123.834,98 kr.(5807)
20113.943,32 kr.(5609)
20103.815,10 kr.(5697)
20041.409,56 kr.(8986)
20031.473,87 kr.(8517)
20021.865,34 kr.(8220)
20011.925,21 kr.(7764)
20001.970,00 kr.(7391)
19991.933,78 kr.(7310)
19982.023,48 kr.(6784)
19972.470,00 kr.(6234)
19962.772,00 kr.(5796)
19953.187,00 kr.(5382)
19943.373,00 kr.(4915)
19932.251,00 kr.(5834)
Bibliotekspenge over tid

Mere info (fra Wikipedia):

Klaus Riskær Pedersen (født 24. april 1955) er en bedrageridømt dansk iværksætter og erhvervsmand samt tidligere europaparlamentsmedlem for Venstre. Riskær er søn af kunstneren Knud Pedersen og Dorthe Pihlkjær. Han har været gift to gange og har fire sønner.

Investeringsaktiviteter

Allerede under studierne ved Handelshøjskolen i København etablerede Riskær i 1978 tidsskriftet Børsinformation.

I 1979 startede Riskær investeringsselskabet Krepco, som i 1986 overtog det børsnoterede Accumulator Invest. Denne overtagelse finansieredes med en gearet belåning af den kontrakt hvormed Esselte-koncernen startede betalings-tv via det rekonstruerede Kanal 2. Over en 6-årig periode gav denne aftale et udbytte på et tre-cifret millionbeløb. Med denne koncern forsøgtes i 1988 en fjendtlig overtagelse af støvsugerproducenten Nilfisk; forsøget mislykkedes da Lønmodtagernes Dyrtidsfond gik ind og støttede virksomheden, som nu ejes af NKT Holding.

Krepco og Accumulator Invest-koncernen gik ned i 1992 og Riskær erklæredes personligt konkurs. Efter krakket tiltaltes Riskær sammen med selskabernes ledelse i 1995 for groft mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig i Danmark og Frankrig. Den danske straffesag indledtes i 1996 og førte i første omgang til, at han af Københavns Byret i 1998 idømtes to års betinget fængsel for mandat- og skyldnersvig. Straffen skærpedes af Østre Landsret i 2000 til 2½ års betinget fængsel. Den franske sag førte i 2002 til en dom på tre års betinget fængsel og en bøde på 100.000 €.

Den 13. marts 2007 kendtes Riskær i Københavns Byret skyldig i bedrageri, underslæb og mandatsvig og idømtes syv års fængsel. Riskær blev varetægtsfængslet umiddelbart efter retsmødet, men løsladt et par dage efter. Sagen blev anket til Østre Landsret, som onsdag den 4. juni 2008 afsage en dom hvor strafudmålingen var nedsat til seks års fængsel.

Efter konkursen af Accumulator Invest forsøgte Riskær sig uden held med osteforretningen "Den glade munk" - forretningen lukkede i 1995.

Iværksætter

Inden retssagen rigtigt kommer i gang, starter Riskær i 1995 internetudbyder-firmaet Cybercity for kr. 200.000, som hans daværende svigerfar indskyder. Ejerskabet af firmaet overføres i 1997 til det nystiftede Riskærs Familiefond af 1. december 1997, som udbetaler Riskær et månedligt beløb. På grund af den personlige konkurs foregår aktiviteterne i fondens kreditorly.

I 2000 sælges Cybercity for cirka en halv miliard kr. - pengene tilfalder familiefonden. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undersøger fra 2001 familiefonden og konstaterer i en granskningsrapport i 2002 grove uregelmæssigheder, hvorefter Bagmandspolitiet går ind i sagen, og fondens bestyrelse afsættes. Der rejses tiltale mod Riskær for bedrageri, underslæb og skyldnersvig i 2005, og sagen starter i 2006 indledningsvis med Ebbe Mogensen som forsvarer. Sagens essens er, at Riskær skal have forsøgt at bringe fondens midler under egen kontrol. En dom vil kunne udløse den tidligere betingede fængselsstraf. Den 13. marts 2007 faldt der dom i sagen og Riskær blev idømt 7 års ubetinget fængsel. Riskær ankede omgående dommen, og blev herefter varetægtsfængslet.

Den 4. juni 2008 stadfæstede Østre Landsret dommen, men nedsatte straffen til seks års fængsel og uden varetægtsfængsling. Han idømmes tre et halvt års fængsel for Cybercity-sagen, og to et halvt års fængsel i tillægsstraf fra en betinget dom fra sagen om Accumulator Invest i 1988-90. Mens Riskær accepterer dommen i Cybercity-sagen, så har han bedt sine advokater søge Procesbevillingsnævnet om at få tillægsstraffen for Accumulator Invest-sagen for Højesteret. Men det har procesbevillingsnævnet sagt nej til. og han afsoner nu sin straf i det åbne Sønder Omme Statsfængsel ved Grindsted

De seneste aktiviteter omfatter etableringen af firmaet CopyGene, som tilbyder at opbevare blod fra navlestrengen samt Iværksætterfabrikken, et slags kontorhotel for iværksættere, yderligere er han involveret i Hjemmehjælpen Aps og Tracktesting.com.

Politiske og mediemæssige aktiviteter

Midt i 1980'erne er Riskær medstifter af den københavnske tv-station Kanal 2, herefter TvDanmark, nu SBS-TV.

I 1989 vælges Riskær til Europaparlamentet for Venstre med store personlige stemmetal. Hans parlamentariske immunitet ophæves i forbindelse med straffesagen, og samtidigt vælger han at stå uden for Venstres gruppe i parlamentet.

I 1992 når Riskær i få måneder forud for konkursen at eje De Bergske Blade.

Rollen som tv-vært får Riskær også prøvet, da han i 2005 er dommer i tv-serien Hyret eller Fyret på TvDanmark, hvor håbefulde iværksættere konkurrerer.

I 2006 er Riskær idémanden bag det nye politiske "parti" Opstillingslisten .

I 2008 optræder Riskær i en dokumentarfilm på TV2, der fortæller om hans tilværelse med specielt fokus på sagen fra byretten i 2007.

Liv

Riskær har været gift to gange og har to sønner fra første ægteskab samt to sønner uden for ægteskab. Riskær har flere gange velvilligt stillet op til interviews om sit privatliv og tidligere forhold, herunder det 3-årige ægteskab med Jill Andersen (født 1981) og forholdet til moderen til hans yngste søn, Mette Marie Thomsen (født 1981). Riskærs trejde søn har han med finanskvinde Jasmin Dhali og var ham ukendt indtil drengen var 2 år

Noter

Kilder og henvisninger

Ovenstående information stammer fra artiklen "Klaus Riskær Pedersen" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.