Forside Alfabetisk oversigt Årsoversigter Mere information

Kim Fupz Aakeson

(Kim Fobian Aakeson)

2018583.362,39 kr.(9)
2017592.195,47 kr.(8)
2016566.518,00 kr.(10)
2015537.182,00 kr.(13)
2014520.754,00 kr.(12)
2013495.395,64 kr.(16)
2012451.075,89 kr.(20)
2011420.858,40 kr.(26)
2010376.999,68 kr.(30)
2009332.850,56 kr.(40)
2008301.784,71 kr.(48)
2007273.405,17 kr.(56)
2006250.126,75 kr.(65)
2005231.223,71 kr.(78)
2004193.776,21 kr.(100)
2003164.782,07 kr.(109)
2002169.071,59 kr.(139)
2001155.042,70 kr.(153)
2000136.327,00 kr.(179)
1999102.132,60 kr.(247)
199896.447,67 kr.(267)
199791.457,00 kr.(279)
1996102.311,00 kr.(239)
1995107.766,00 kr.(230)
199499.731,00 kr.(233)
199390.487,00 kr.(285)
1992101.079,00 kr.(259)
Bibliotekspenge over tid

Mere info (fra Wikipedia):

Kim Fupz Aakeson (født 12. september 1958 i København) er en dansk forfatter og har også virket inden for mange andre lignende erhverv. Han debuterede i 1984 med børnebogen Hvem vover at vække guderne, men har siden skrevet både noveller og romaner foruden børnebøger, ofte i samarbejde med illustratoren Cato Thau-Jensen. Tidligere i 1982 debuterede han som tegneserietegner med albummet Gå løs på livet. Han tog afgang fra filmskolens manuslinje i 1996 og har siden skrevet både novelle- og spillefilm. Tidligere har Kim Fupz Aakeson været freelance illustrator for diverse aviser. Han har også været dramatiker til bl.a. Aalborg Teater og Radioteatret.

Efter at have skrevet små avisstriber i et længere stykke tid, faldt han over børnebøgerne. Selv om han intet vidste om børn, eller havde nogle specielle interesser for dem, valgte han at skrive bøger for børn. Han skrev en del alene, andre i samarbejde med Eva Eriksson – blandt andet Så blev farfar et spøgelse fra 2004. Men som han skrev historierne, tegnede han færre tegninger og skrev flere ord, og til sidst havde han skrevet sin første roman. Kim Fupz Aakeson er efterhånden blevet en mindre berømthed i Danmark. Han har leveret manuskripter til en række af nyere dansk films største succeser, heriblandt ”Den Eneste Ene”, ”Okay” og ”Prag”, mens han som forfatter har opnået stor succes med sine børnebøger, heriblandt billedbøgerne om Vitello. Et hurtigt syn på Fupz Aakesons imponerende bibliografi afslører, at han ikke blot er en af Danmarks mest produktive forfattere, men også dækker stort set samtlige genrer: han har gennem de seneste 30 år udgivet bl.a. romaner, novellesamlinger, tegneserier, skuespil og genrekrydsende bøger.

Portrættet her omhandler de romaner og noveller, Fupz Aakeson har udgivet til et voksenpublikum.

Kim Fupz Aakeson blev født i 1958 på Vesterbro i København og voksede op i Hvidovre og Albertslund. Efter studentereksamen ved Vallensbæk Gymnasium i 1977 boede Fupz Aakeson 16 måneder i Pakistan udsendt af Tvinds Rejsende Højskole. I begyndelsen af 1980’erne var han freelance illustrator for danske aviser og tidsskrifter. Hans første udgivelse i eget navn var tegneseriealbummet ”Gå løs på livet” fra 1982, mens han to år senere udgav sin første børnebog: ”Hvem vover at vække guderne?”. I 1996 afsluttede Fupz Aakeson sin uddannelse som manuskriptforfatter ved Den Danske Filmskole og har siden leveret manuskripter til både spillefilm, kortfilm, radiospil og teaterstykker.

Kim Fupz Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ”Min Laslo”, i 1993 og har siden udgivet yderligere syv romaner og fire novellesamlinger.

Kim Fupz Aakeson skriver ofte uden mange følelser og tillægsord. Han beskriver meget filmisk, hvor man ikke kan gå ind i karakterernes tanker og følelser. Skrivestilen kan man også kalde minimalistisk - eller "show it - don´t tell it". Ved at beskrive personernes handlinger, må læseren selv regne ud, hvad der sker tankemæssigt i karakterne.

Kim Fupz Aakeson, som oprindeligt hed Fobian til mellemnavn, blev i 2005 skilt fra sin hustru efter 20 år. Han har tidligere boet på Christiania, men bor i dag på Østerbro med filminstruktøren Pernille Fischer Christensen, hendes søn og deres fælles datter. Kim Fupz Aakeson finder sine tematikker i almene menneskers til tider mangelfulde kommunikation. Der findes nærmest ikke vellykket kommunikation mellem Kim Fupz Aakesons romanpersoner, hvis samtaler altid er sært uforløste. Kim Fupz Aakeson forklarer selv: ”Jeg oplever virkelig meget ukommunikation, at det virkelig er rigtig svært at nå hinanden, forstå hinanden, at der er mange scener mellem mennesker, hvor vi hver især prøver at komme til med vores eget og overhører det den anden byder ind med og i den fiktive verden elsker jeg den slags, det usagte, det uforløste, der hvor man tænker på alt det, der ikke er der.”

Bibliografi

Filmmanuskripter

Priser

Eksterne henvisninger

Ovenstående information stammer fra artiklen "Kim Fupz Aakeson" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.