Forside Alfabetisk oversigt Årsoversigter Mere information

Christian Jungersen

2022191.565,82 kr.(144)
2021112.144,33 kr.(310)
2020105.302,00 kr.(336)
2019114.276,00 kr.(298)
2018118.362,00 kr.(276)
2017122.649,24 kr.(278)
2016131.414,00 kr.(257)
2015144.734,00 kr.(224)
2014165.328,00 kr.(172)
2013164.914,95 kr.(166)
201285.704,82 kr.(385)
201193.011,13 kr.(343)
2010102.517,53 kr.(300)
2009115.704,95 kr.(238)
2008127.605,64 kr.(202)
2007135.004,80 kr.(180)
2006135.060,46 kr.(176)
200556.649,68 kr.(524)
200415.620,19 kr.(1767)
200312.176,51 kr.(2069)
200215.236,02 kr.(1987)
200114.467,45 kr.(1987)
200010.927,00 kr.(2373)
Bibliotekspenge over tid

Mere info (fra Wikipedia):

Christian Jungersen (født 10. juli 1962 i København) er en dansk forfatter, der er oversat til 20 sprog.

Han er cand. comm. fra RUC. Før sin debut som forfatter underviste han bl.a. i filmvidenskab på Folkeuniversitetet i København. Han var også reklametekstforfatter, manuskriptkonsulent og forfatter til tv. De seneste femten år har han boet i USA, Irland, Danmark og Malta.

Christian Jungersen har skrevet tre romaner: Krat (1999), Undtagelsen (2004) og Du forsvinder (2012).

Baggrund

Christian Jungersen blev født i 1962 i København, og han voksede op i Humlebæk i Nordsjælland. Hans far var jurist, og hans mor var gymnasielærer. Christian Jungersen blev uddannet cand. comm. fra RUC i 1998, og efterfølgende arbejdede han med at skrive og undervise. Før hans debut som romanforfatter har han blandt andet undervist i filmvidenskab ved Folkeuniversitetet, samt været reklametekstforfatter og manuskriptkonsulent.

Krat (1999)

Romanen beskriver et venskab mellem to mænd, fra de vokser op som slyngvenner i 1920’ernes danske overklasse i Hellerup, til de næsten 70 år senere som pensionister med rollator og pacemaker er lige så optagede af hinanden, men nu som dødelige uvenner.

Krat vandt Debutantprisen i 1999, den blev indstillet til Weekendavisens litteraturpris, og lå på bestsellerlisten i tre måneder. Da Jungersen i 2000 modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for Krat, var det første gang i 20 år, at legatet blev givet til en romandebutant.

Undtagelsen (2004)

Romanen beskriver fire kvinder der gør livet til et helvede for hinanden på et kontor. Kontoret, de arbejder på, hedder Dansk center for information om folkedrab, og i kraft af deres arbejde er de eksperter i folkedrab, udstødelse og menneskelig ondskab.
Undtagelsen lå på den danske bestsellerliste 18 måneder. Den vandt de danske litteraturpriser P2 Romanprisen og De Gyldne Laurbær. Den er udkommet i 18 lande. I Storbritannien blev romanen nomineret til the Duncan Lawrie International Dagger. I Frankrig blev den nomineret til Grand prix des lectrices de Elle. I Sverige blev den nomineret til Martin Beck Award. I Irland blev den nomineret til the International IMPAC Dublin Literary Award. Den amerikanske udgave af romanen har desuden været Editor's Choice i New York Times og på Amazon.com.

Romanen blev placeret på andenpladsen, da læserne af JyllandsPosten i 2009 stemte om, hvilken dansk roman der er den bedste fra de seneste 25 år. Undersøgelsen er den mest omfattende af sin art i Danmark. Romanen blev placeret på førstepladsen, da læserne af Berlingske Tidende året efter stemte om den bedste danske roman i perioden 2000-2009.

Du forsvinder (2012)

Romanen beskriver et ægtepar, hvor manden bliver personlighedsforandret efter en hjerneskade. Da han desuden anklages for et bedrageri, bliver det filosofiske spørgsmål om menneskets fri vilje centralt.

Du forsvinder fik femstjernede anmeldelser i Politiken, Ekstrabladet, MetroXpress, Femina, Magasinet IN, Nordjydske Tidende og Dagbladenes Bureau. Næst efter Jussi Adler-Olsens thriller Marco Effekten blev Du forsvinder den bedst sælgende danske roman i 2012. Den lå på bestsellerlisten i 12 måneder.

Romanen blev årets vinder af de danske bibliotekers og Berlingske Tidendes litteraturpris, Læsernes Bogpris. Den var desuden blandt de nominerede til Politikens Litteraturpris og til Martha-prisen.

Den er solgt til udgivelse i 10 lande, heriblandt USA, Tyskland og Frankrig.

Filmatiseringer

Filmen Du forsvinder baseret på bogen af samme navn blev instrueret af Peter Schønau Fog med manuskript af Peter Schønau Fog. Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas spillede hovedrollerne. Filmen fik premiere i 2017. Den kom i Biografklub Danmark, solgte mere end 200.000 billetter i løbet af det første år og blev Danmarks kandidat til årets Oscar i kategorien ’Best Foreign Language Film’.

Filmen Undtagelsen baseret på bogen af samme navn blev instrueret af Jesper W. Nielsen med manuskript af Christian Torpe. Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin, Danica Curcic og Lene Maria Christensen spillede hovedrollerne. Filmen fik premiere midt under Covid-19 krisen i juli 2020. Den kom i Biografklub Danmark og solgte mere end 150.000 billetter i løbet af det første år.

Gyldendals Jubilæumskollektion

Christian Jungersen er sammen med Kim Leine og Carsten Jensen de eneste nulevende danske forfattere der indgår i forlaget Gyldendals 250 års jubilæumskollektion. Ved Gyldendals 250 års jubilæum i 2020 stemte næsten 40.000 læsere om hvilke 10 bøger der er de bedste Gyldendalbøger nogensinde. Sammen med Jungersen, Leine og Jensen tæller kollektionen også klassikere som Karen Blixen og Tove Ditlevsen.

Noter

Eksterne henvisninger

Ovenstående information stammer fra artiklen "Christian Jungersen" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.