Forside Alfabetisk oversigt Årsoversigter Mere information

Jesper Wung-Sung

2023611.038,00 kr.(11)
2022584.693,12 kr.(11)
2021525.266,06 kr.(16)
2020531.728,00 kr.(15)
2019540.862,00 kr.(13)
2018494.970,00 kr.(19)
2017397.530,14 kr.(32)
2016355.622,00 kr.(41)
2015311.986,00 kr.(52)
2014268.868,00 kr.(62)
2013251.167,59 kr.(73)
2012231.838,16 kr.(83)
2011200.158,43 kr.(114)
2010152.809,53 kr.(168)
2009135.249,82 kr.(197)
2008112.240,40 kr.(242)
200792.720,24 kr.(301)
200662.677,82 kr.(465)
200555.832,76 kr.(536)
200445.129,45 kr.(642)
200332.187,49 kr.(842)
200212.059,68 kr.(2392)
20017.248,70 kr.(3429)
20004.703,00 kr.(4449)
19991.004,90 kr.(9659)
Bibliotekspenge over tid

Mere info (fra Wikipedia):

Jesper Wung-Sung (født 23. maj 1971 i Marstal) er en dansk forfatter og foredragsholder. Han modtog De Gyldne Laurbær 2017 for sin slægtsroman En anden gren.

Jesper Wung-Sung blev student fra Svendborg Gymnasium i 1992 og har senere studeret litteratur, engelsk og dansk på Københavns Universitet.

Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, og for den vandt han Bogforums debutantpris. Hans første roman Kender du ikke akkusativ udkom året efter. Jesper Wung-Sung har mere end 40 udgivelser bag sig.

2 ryk og en aflevering blev i 2003 lavet til en ungdomsfilm med samme titel. Jesper Wung-Sung var med til at skrive filmens manuskript.

Jesper Wung-Sungs ungdomsroman En-to-tre-NU! har i mange år været den mest læste roman blandt de ældste klasser på landets skoler. Bogen blev filmatiseret i 2016 af Regner Grasten Film og vandt "Blockbusters Publikumspris" ved Robert-uddelingen 2017. Mere end 20 år efter at Jesper Wung-Sung skrev En-to-tre-NU! - udkommer Det år sjæle slår smut. Det første værk i en lignende tone, i et lignende spor: nutidigt, realistisk, en jeg-fortæller, kredsende om kærlighed, sport og dette store sjæleskævlende forsøg på at forstå sig selv, den anden og de andre.

Jesper Wung-Sungs oldefar, San Wung-Sung stammede fra Kina. Oldefaren kom til Danmark, hvor han blev udstillet i den "kinesiske landsby" i Tivoli. Her forelskede San sig i den danske bagerjomfru Ingeborg. Jesper Wung-Sung skrev romanen En anden gren om sin oldefars historie, der vandt De gyldne laurbær 2017. En anden gren forventes filmatiseret i 2023 af Regner Grasten Film. Musiknummeret “ To Veje” af gruppen Katinka er inspireret af Jesper Wung-Sungs En Anden Gren. Jesper Wung-Sung er kommet med ideen til musikvideoen.

I 2021 ramte Jesper Wung-Sung igen bestsellerlisten med romanen Kvinde set fra ryggen om Ida Ilsted (senere Hammershøi) gift med kunstmaleren Vilhelm Hammershøi.

Jesper Wung-Sungs bøger er solgt til Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Rusland, Sverige, Serbien og USA.


Bibliografi

Legater og priser

Samt diverse arbejds- og rejselegater

Referencer

Eksterne henvisninger

Ovenstående information stammer fra artiklen "Jesper Wung-Sung" i den danske Wikipedia. Indholdet er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.